- Project Runeberg -  Percival Keene /
12

(1890) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Thor Torgersen Blakstad - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

denne historie — eller, om du saa ønsker, denne
fortællings helt.

Saa langt altsaa havde min mor greiet sine
sager ganske fint fra sig, det maa man erkjende;
men det var at forudsætte, at hendes mand ikke
netop vilde føle sig tiltalt af en saa ualmindelig
hændelse, og det manglede ikke paa stiklerier og
ærtende hentydninger fra drengestuen allerede. Det
saa imidlertid ud til, at et møde mellem Ben og
kaptein Delmar havde fundet sted kort efter min
indtrædelse i verden. Hvad da gik for sig, kom
aldrig ud; men sikkert er det, at da søsoldaten
gik tilbage til kjøkkenet, fik en af staldkarlene,
som vovede at drive løier med ham, en saa
grundig lusing, at det for fremtiden var forbi med alle
skjæmterier. Da nu Ben havde taget sig saa
alvorlig af tingen, formodede man, at naar de
altsaa var komne vielsen en smule i forkjøbet,
saa var det iallefald ham selv, som havde været
for tidlig ude, og at han nu, da han var gift, var
bestemt paa at straffe alle uforskammede
bemærkninger over sin opførsel. I ethvert fald blev
spørgsmaalet nu mindre fornøieligt, saasom skandalen var
mindre betydelig, og efterat Ben havde tilkjendegivet
som sin faste beslutning, at han vilde hævne enhver
ytring desangaaende, blev der ikke sagt et ord mere
om den ting, iallefald ikke i hans nærværelse.

Til rette tid blev jeg døbt, og saa fuldstændig
var min mor atter kommen i kridthuset hos sin
herskerinde, at da kaptein Delmar frivillig tilbød
sig at staa fadder til mig, ydede høivelbaarne
frøken Delmar den kvindelige sikkerhed, som akten
krævede. Efter særlig anmodning fra min mor
gav kapteinen sit samtykke til, at jeg skulde faa
bære hans døbenavn, og jeg blev retmæssig
indført i kirkebogen som Percival Keene.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene90/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free