- Project Runeberg -  Percival Keene /
19

(1890) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Thor Torgersen Blakstad - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

saa alvorlig og streng af udseende, men med større
anlæg for skøierstreger. Bedstemor var en grinet
og vranten gammel kone; hun var en tyk og svær
skikkelse, men gav forresten et meget agtværdigt
indtryk. Jeg behøver ikke at fortælle, at frøken
Amalie ikke var noget daarligt trækplaster for
leiebibliotheket, som efter hendes ankomst fik
endnu større søgning af officererne end før.

Tante Milly blev snart ligesaa glad i mig,
som jeg var i skøierstreger, og det var sandelig
ikke at undres paa; thi jeg var rigtignok en ægte
spøgefugl. Jeg holdt snart mere af hende end
min mor, for hun opmuntrede mig i alle mine
streger. Min mor saa alvorlig ud og gav mig
skjænd engang imellem; min bedstemor gav mig
en ordentlig dask, ret som det var, og støt og
stadig gik hun og grinte paa mig; men disses tugt
og formaning frugtede ikke. Naar tante ønskede
at spille et puds, som hun ikke selv turde udføre,
brugte hun mig som mellemmand, saa at jeg fik al
æren for, hvad der var hendes paafund, og jeg
kan trygt tilføie, hele skylden og straffen fik jeg
ogsaa. Men det brydde jeg mig ikke om; hendes
kjærtegn, kager og slikkeri i forbindelse med min
medfødte skøieragtighed mere end opveiede min
mors strenge irettesættelse engang imellem og den
straf, som min værdige bedstemors lange fingre
lod mig føle. Desuden lagde officererne meget mærke
til mig, og det maa indrømmes, at skjønt jeg
ligefrem nægtede at lære bogstaverne, saa var jeg dog
særdeles langt fremme for min alder. Min store
velynder var en kaptein Bridgeman, en meget
mager, elegant bygget herre, som stadig drev paa
med kunststykker, der krævede raskhed og
behændighed. Naar leilighed gaves, luskede jeg
afsted med ham ned i officerernes spisekvarter, blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene90/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free