- Project Runeberg -  Percival Keene /
39

(1890) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Thor Torgersen Blakstad - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I
39
raadslagning, efterat jeg havde gaaet, fik jeg høre.
Da tante havde fortalt min mor om mr. O’Gallaghers
opførsel, ønskede hun at tåge mig tid af skolen
øieblikkelig ; min bedstemor paastod derimod, at
der var ikke et sandt ord i, hvad jeg havde sagt,
og hun truede med at drage bort fra Chatham og
tåge min tante med sig, hvis -ikke jeg blev ved at
gaa netop i denne skole. Da nu min mor ikke
kunde skille sig ved tante Milly, saa blev følgen
den, at bedstemor gik af med seieren.
Jeg kom frem i god betids og tog plads i
nærheden af læreren. Jeg foretrak at gjøre dette,
saasom jeg havde havt en lang samtale med kap
tein Bridgeman, der fortalte mig, at uagtet mr.
o’Gallagher havde opstillet linealen som straf no. 1,
krabasken som no. 2 og riset som no. 3, og de
naturligvis ansaaes for at blive værre for hvert
nummer opover, saa holdt han det for at være just
det modsatte, da han selv havde prøvet dem grun
dig allesammen, dengang han gik i skole. Kap
teinen befalede mig derfor aldrig at række frem
haanden til krabasken, og naar jeg vægrede mig
for det, blev jeg selvfølgelig pisket; men han for
sikrede mig, at riset, især naar man blir vant med
det, er rent en smaating. Nu gjorde jeg regning
at den sikreste maade at undgaa linealen paa
var at sidde lige ved læreren, som da altsaa ikke
kunde finde noget paaskud til at sende mig den i
hodet; sagen var nemlig, at jeg havde besluttet at
redde de ædlere dele af mit legeme og lade mr.
O’Grallagher gjøre med resten, hvad han lystede,
og for at lade manden vederfares retfærdighed :
han spildte ingen tid.
»Kom hid, lille Keene«, sagde han, »hvor har
du din høflighed henne? Hvorfor hilser du ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene90/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free