- Project Runeberg -  Percival Keene /
48

(1890) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Thor Torgersen Blakstad - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

48
Aha, han begynder at føle det nu, tænkte jeg
og ganske rigtig, han gjorde det; for smerten tilj
tog saa voldsomt, at han tabte al taalmodighed og;
gav sine følelser luft ved at bruge sin lineal; alle
klassens gutter stod opstillede foran ham, og han
dundrede løs paa deres hoder, indtil etpar af dem
faldt svimeslagne omkuld. Tilsidst lod han linealen
falde, trykkede sig for maven med begge hænder,
rullede sig frem og tilbage, og dernæst vred og
bugtede han sine ben, indtil han ikke længere
kunde udstaa pinselen; han udstødte et gyseligt
irsk hyl, grinte og skar tænder nogle faa sekundei,;
hylte saa igjen og vred og krympede sig under
aabenbart ulidelige kvaler, medens sveden perledej
frem paa hans pande.
»Aa, inord! Jeg er forgiftet, sikkert. Herre
frels min «yndige sjæl! Aa—aa—aa! haa—haa—
haa! naade, naade, naade, naade! Aa, hellige St
Patrik! Jeg er dræbt aldeles ;« — og saadan magt
fik smerten tilsidst over ham, at han brød ud i ei
flom af taarer og skreg og skraalte som et barn,
Og atter kom en ri over ham — »mord, mord,
mord!« hvinte den stakkels djævel i sin høieste
diskant, saa han hørtes i lang afstand, og nogle af
naboerne kom farende ind for at spørge efter, hvad
der var paafærde.
Mr. O’Grallagher var nu paa vei til at falde
i afmagt, og idet han støttede sig mod bordet, var
det saavidt han kunde ytre med sagte stemme:
»En doktor — fort — en doktor«.
Da naboerne mærkede, hvor syg han var, førte
de ham ud af skolestuen og ind paa hans eget
værelse; én gik for at hente doktor, og de andre
sagde til gutterne, at de kunde gaa hjem allesam
men, et vink, som de gladelig benyttede sig af.
Jeg behøver neppe at fortælle, at jeg skyndte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene90/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free