Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
saa det gav indtryk af, at min mor var en meget
vigtig og mystisk personlighed. Det er vistnok
saa, at Tommy Dott kunde have modsagt alt dette;
men for det første var det lidet rimeligt, at denne
sag skulde komme paa tale mellem ham og office
rerne, og dernæst fik jeg ham til at tie stille med,
hvad han vidste, hvad han villig gik ind paa,
saasom han havde særdeles meget tilovers for mig.
Bob Cross havde saaledes fuldstændig ført lægen
bag lyset, og denne meddelte sig naturligvis til
sine kahytskammerater.
Mr. Culpepper havde ganske vist noget andet
at fortælle end Bob Cross. Der var nemlig min
forklaring, at min tante var gift med en søofficer
— men det var nu min forklaring; der var ogsaa
min forklaring om, at min mor havde boet hos
kaptein Delmars tante. Naar alt kom til alt, saa
var sagen tvivlsom og mystisk, og det endte med,
at min mor blev holdt for at være en langt høiere
person, end hun virkelig var — alt, som gik ud
paa at bevise, at hun var en standsdame, laante
man nemlig villigt øre, og alle forklaringer, som
gik i modsat retning, betragtede man som mindre
paalidelige og falske.
Men hvem saa end min mor kunde være, i
ét punkt var alle enige, og det var, at jeg var
søn af den høivelbaarne kaptein Delmar, og i det
stykke følte jeg mig ligesaa overbevist selv. Jeg
ventede med lidt uro og længsel svar fra min mor
paa mit brev, og to dage, efterat jeg var kommen
ombord paa fregatten, kom det ogsaa. Det lød
som følger:
»Min kjære Percival!
Du kan ikke tænke dig min smerte og for
undring ved at modtage dit meget ukjærlige og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
