- Project Runeberg -  Percival Keene /
138

(1890) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Thor Torgersen Blakstad - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

138
holde den oven vande. Natten var bælgmørk; vi
kunde intet andet se end lysningen fra de skibe,
som vi nu havde et langt stykke bag os, og disse
skimtedes kun glimtvis, naar vi red høit paa bøl
gerne. Vinden brølte, og der var alle tegn til en
stærk storm.
»Der er lidet haab for os om at klare denne
storm«, sagde konen, vi synker snart, hvis vi ikke
lægger ba,aden op for vinden. Jeg vil se, om jeg
ikke kan finde linerne«.
»Om en stund fandt hun dem frem, og ved
hjælp af roret lagde hun baaden for vinden; den
tog da ind meget mindre vand og skar sig i rygende
fart gjennem de tunge bølger.
»Sesaa, nu skal det gaa bedre; vi sætter ud
tilhavs, det er klart«, sagde konen, »og før graa
lysningen er vi ude i Kanalen, hvis baaden ikke
render fuld, saa vi gaar tilbunds; og saa, voi herre
forbarme sig over os, det er det hele! Vil De
ikke tåge Dem en taar?« fortsatte hun, idet hun
tømte noget brændevin i muggen.
»Da jeg følte mig meget kold, afslog jeg det
ikke dennegang. Jeg dråk lidt af brændevinet ;
konen dråk resten, som sammen med, hvad hun
før havde drukket, begyndte at gjøre sin virkning
paa hende.
»Det er ret, min lille helt« sagde hun og be
gyndte at synge: »Et langt drag, et tungt tag,
hal i med enigt sind. Vi trodser veir og vind,
gutter, trodser veir og vind«. — «Stakkars Jim«,
fortsatte hun, han vil blive skuffet; han, som var
saa vis paa at faa sig en perial ikvæld, og jeg,
som var saa vis paa at faa sove ved hans side —
nu vil han være aldeles ædru — og jeg blir føde
for fiskene; det blir en kold seng, jeg kommer op
i før morgenen, det er sikkert. Ræk-mig kagene,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene90/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free