- Project Runeberg -  Percival Keene /
140

(1890) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Thor Torgersen Blakstad - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

140
Jeg kan ikke godt gjøre rede for mine følelser
dengang, — de var aldeles forvirrede; men det
ved jeg, at selvopholdelse og haab var de mest
fremtrædende. Jeg tænkte paa min mor, min
tante, kaptein Bridgeman, kaptein Delmar og Bob
Cross; men mine tanker var ligesaa flygtige som
den stormvind, der førte os afsted, og jeg var
altfor optagen med at styre baaden og hindre
søerne fra a,t fylde den til at have noget øieblik
tilovers til at samle mine tanker.
Konen henvendte sig paany til brændevins
blæren og bød tillige mig; men jeg afslog. Jeg
havde allerede nok, og snart havde hun taget alt
for stærkt til sig. Hun gjorde et forsøg paa at
øse, men faldt overende i bagrummet og knuste
piber og alting under sig, og jeg hørte ikke et ord
mere af hende.
Vi havde nu været i drift over fire timer,
vinden var ligesaa stærk som nogensinde, og jeg
ansaa søen for at gaa meget høiere end før; men
jeg holdt baaden støt for vinden, og da jeg lidt
efter blev mere vandt med at styre, tog den ikke
ind saa meget vand. Alligevel syntes baaden at
synke dybere og dybere, og efter en time holdt
jeg det for nødvendigt at øse den lens. Det gjorde
jeg med hatten, for jeg fandt, at den var halvfuld
af vand, og dernæst forbandede jeg konen, som
havde drukket sig saa plakat, at hun var til ingen
nytte i et saadant nødstilfælde.
Det lykkedes mig at lette baaden for den
største del af våndet, hvad der ikke var nogen let
sag, da baaden, som under øsningen blev liggende
med bredsiden til vinden, stadig havde taget ind
mere vand. Jeg tog atter til roret og lagde baaden
for vinden, og saaledes holdt jeg det gaaende to
timer til, da det begyndte at regne, som om himlen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene90/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free