Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
skal nogensinde bevæge mig til at skilles ved det.
Men hvad skal jeg gjøre? Ingen har seet mig —
ingen ved om, at jeg har været her. Jeg vil
straks gaa lige tilbage til skibet — ja, det blir
den bedste plan«.
Jeg var saa optagen af mine egne betragt
ninger, at jeg ikke mærkede fodtrin i trapperne,
førend vedkommende var saa langt nede, at jeg
ikke kunde slippe undaf. Jeg tænkte paa at gjemme
mig. Paa tøitøflerne kunde jeg forståa, at det
maatte være bedstemor. Et øiebliks betænkning.
Jeg slukkede lyset paa. bordet og satte mig i
positur; én arm tilveirs, den anden udstrakt til
siden og med vidaaben mund og opspilede øine
ventede jeg paa hendes komme. Hun kom ind —-
saa mig — satte i et frygteligt skrig og faldt be
vidstløs om paa gulvet. Lyset, som hun holdt i
haanden, sluknede i faldet. Jeg skrævede over
hende og styrtede ud i baggaarden, naaede døren
og var paa gaden om et minut.
KAPITEL XVII.
Snart var jeg paa landeveien og væk fra byen
Chatham. Da min hensigt var, at man ikke skulde
tro, jeg havde været der, skyndte jeg paa af alle
kræfter for at komme langt afsted; jeg gik derfor
fort væk i retning af Gravesend, hvorhen jeg kom
omtrent kl. 10. En skydsvogn, som skulde kjøre
tilbage, tilbød sig at tåge mig til Greenwich for
fem kroner, og førend dagen gryede, var jeg fremme
i hovedstaden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
