- Project Runeberg -  Percival Keene /
162

(1890) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Thor Torgersen Blakstad - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

162
nu paa, at du hai1 været der og bemægtiget dig
brevet. Jeg er vis paa, kjæreste Percival, at du
vil fortælle mig, om du har spillet bedstemama
dette puds eller ikke; du ved jo, du kan betro mig
alle dine streger«.
Men i dette tilfælde lod jeg mig ikke lokke
af min tante. Jeg skrev tilbage og fortalte, hvor
høilig forbauset jeg var over, at min bedstemor
kunde komme med slig en skrøne, og beviste
hende fuldt tilfredsstillende, at jeg befandt mig i
London, dengang de antog mig for at have været
i Chatham.
At min tante var bleven opfordret af min mor
til at forsøge at finde ud sandheden, derom følte
jeg mig aldeles overbevist; men jeg ansaa min
hemmelighed for at være af altfor stor vigtighed
til at betroes til nogen af dem, og efter den tid
blev tingen aldrig nævnt. Jeg tror forresten,
man tilsidst antog, at brevet tilfældigvis eller for
sætlig var bleven ødelagt af tjenestepigen, og at
min bedstemor var bleven skræmt af slet ingenting
— en antagelse, som desuden fik støtte derved, at
pigen, som havde benyttet sig af min mors ophold
paa sit værelse til at gaa ud og faa sig en fadder
sladder, forsikrede, at hun ikke havde forladt huset
tre minutter, og ikke en sjæl kunde have kommet
ind. Og desuden var det jo saa usandsynligt, at
jeg skulde have været i Chatham uden at blive
kjendt af en eller anden.
Min bedstemor rystede paa hodet og sagde
intet under hele denne drøftelse af spørgsmaalet ;
men tante Milly erklærede, at jeg aldrig vilde have
været i Chatham uden at komme og hilse paa
hende.1 Og hendes mening var, at tjenestepigen
havde læst brevet, som var efterladt paa bordet,
og havde taget det med sig ud for at vise det til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene90/0168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free