- Project Runeberg -  Percival Keene /
164

(1890) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Thor Torgersen Blakstad - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

164
været en meget vakker mand ; endog nu, skjønt
han var næsten femti aar og havde lidt graa
sprængt håar og skjæg, var han en prægtig skik
kelse at se til, med blomstrende ansigtsfarve, store,
blaa øine, fint formet næse og nrand. Han maalte
godt og vel seks fod i høiden, og han gik saa rank,
at han saa endda høiere ud.
Der var sikkerhed, jeg kan gjerne sige vær
dighed i hele hans optræden. Vendte han sig om
mod dig, gjorde han det langlomt og besindigt;
der var ikke spor af travlhed i hans bevægelser.
Ved den aller übetydeligste anledning paatog han
sig en mine og en holdning, som i vigtighed
kunde være en spansk adelsmand værdig, og lagde
næsten ved hver handling ’og/hvert ord for dagen,
at han aldrig glemte sin høie byrd.
Ingen, undtagen kanske jeg, vilde nogensinde
have tænkt paa at tåge sig en frihed ligeoverfor
ham ; for uagtet han havde noget pralende ved sig,
var det paa samme tid det praleri, som kan findes
hos den fint dannede mand, der tåger sin værdig
hed iagt og venter, at alle skal gjøre detjsamme.
Det var vistnok saa, at hans overdrevne punkt
lighed undertiden kunde give anledning til] lidt
munterhed; men derom hviskedes bare i krogene,
ingen var fræk nok til at slippe sig videre løs.
Hvad hans egenskaber som officer og .sørnand an
gaar, viV jeg kun sige, at de ansaaes for mere" end
middelmaadige. Lang vane i at kommandere havde
givet ham ganske godt skjøn paa sine pligter i
første henseende, og han nedlod sig aldrig til (ja,
det vilde været mod hans natur) at lade officerer
eller matroser faa rede paa, om han forstod sig
noget paa det andet eller ikke.
Med hensyn til hans moralske egenskaber kan
jeg kun sige, at de var meget vanskelige at bringe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene90/0170.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free