- Project Runeberg -  Percival Keene /
176

(1890) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Thor Torgersen Blakstad - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

176
vore brevskaber. Vi fik ordre til at tåge ind vand
og proviantere snarest mulig, da vi skulde sendes
ud paa togt.
Tommy Dott, min fordums forbundne, var fal
den i unaade. Han havde flere gange paa togtet
foreslaaet, at jeg skulde være med ham paa for
skjellige skøierstreger ; men jeg afslog, saasom jeg
ikke følte mig aldeles tryg ved dem.
»Du er ikke den fiffige fyr, jeg holdt dig for
at være«, sagde han; »Du er ikke med paa nogen
ting længere, Du er ikke den spøgefugl, som du
pleiede at være«.
Men deri tog han feil; jeg var sandelig spøge
fugl god nok, men klog paa samme tid, og efter
hvad jeg i den senere tid havde seet af Tommy
Dott, antog jeg ikke, han var at stole paa.
Dagen efter at vi havde ankret i Carlisle Bay,
kom Tommy hen til mig og sagde: »Gamle Cul
pepper udleverer rosiner i eftermiddag; jeg hørte,
han fortalte det til sin skriver. Kanske vi kunde
faa os nogle af dem med forsigtighed — jeg har
aldrig seet bedre rosiner ombord paa et skib«.
»Jaja«, sagde jeg, »jeg er ligesaa glad i rosiner
som du, Tommy, — men hvad er din plan?«
»Jo, ser du, jeg har min eprøite, og du ved,
at gamle Culpepper aldrig tænder mere end én af
disse lysestumpene sine i skriverens rum. Jeg skal
se til at komme ned i lasarettet i mørke og sprøite
paa lyset — saa slukner det, og han sender
skriveren efter et nyt lys, og imens skal jeg passe
mit snit«.
Planen var ikke ilde; men alligevel nægtede
jeg at gaa med paa den, da dette stykke arbeide
Tbare var for én, ikke for to. Jeg paapegte det
for ham; han var enig med mig og sagde, at han
vilde gjøre det selv.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene90/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free