- Project Runeberg -  Percival Keene /
182

(1890) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Thor Torgersen Blakstad - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

182
men kahytten var fuld af vand, og da han intet
svar fik, saa sluttede han, at jeg var druknet, og
vendte tilbage paa dækket.
Derpaa havde baaden skyvet fra, og jeg var
overladt til min skjæbne; alligevel -haabede jeg, at
saa ikke var tilfældet, og jeg raabte og skreg af
alle kræfter, men forgjæves, og jeg troede nu, at
det var rent ude med mig. Det var en skrækkelig
tilstand at være i. Jeg læste mine bønner og for
beredte mig paa døden, og dog syntes jeg nok,
det var haardt at dø i femtenaars alderen.
Skjønt jeg ikke tror, at mine bønner synderlig
tiltalte vorherre, for der var ikke videre gudhen
givenhed i dem, saa havde det dog gjort mig godt
at bede — det havde bragt mit sind til ro, og jeg
begyndte at tænke over, om der var nogen mulig
hed for at blive reddet.
Jovist, der var nok af planker paa dækket,
og hvis det var lyse dagen, kunde jeg binde dem
sammen og lave en flaade, som vilde holde mig
oven vande. Aa, slig som jeg længedes efter
dagslyset, for jeg var ræd for, at skuden skulde
synke, førend jeg kunde se at" udrette, hvad der
var fornødent. Vinden friskede betydelig paa sig
udover natten, og bølgerne klaskede rna mod siderne
paa det vandfyldte, drivende skib.
’ Medens jeg nu ventede paa dagslyset, be
gyndte jeg at tænke over, hvorledes dette kunde
være gaaet til ; og det faldt mig ind, at sørøverne
havde boret hul i bunden af skibet for at faa det
til at synke, og denne gjætning var rigtig.
Omsider viste sig en svag lysning mod øst,
som snart brød frem i klart dagslys, og jeg for
sømte mig ikke med at tåge fat paa mit arbeide.
Før jeg begyndte, fandt jeg det alligevel klogest
at komme paa det rene med, hvor meget våndet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene90/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free