- Project Runeberg -  Percival Keene /
189

(1890) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Thor Torgersen Blakstad - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

189
Den tiltalte neger, som bar en slags officers
uniform — han var nemlig andenstyrmand —,
førte mig nedenunder, hvad jeg ikke uvillig gik
med paa, kan" jeg forsikre mine læsere.
Da jeg kom ned paa mellemdækket, satte jeg
mig paa en kiste; det gik rundt for mig, og jeg
besvimte. Dette havde været et altfor vældigt
stød for en gutunge i min alder. Jeg fik vand og
kom til mig selv igjen. Da jeg livnede op, følte
jeg, at jeg maatte have svækket deres store tanker
om mig ved saaledes at vise min svaghed, og jeg
havde aandsnærværelse nok til at bede om noget
at spise. Der narrede jeg dem ; de sagde nu til
hinanden, at jeg maatte have været ombord paa
dette skib hele to dage uden føde, og jeg gjorde
naturligvis ingen indvending.
De kom frem med noget kjød og grog. Jeg
spiste og dråk lidt. Dernæst tog de af mig uni
formen og satte paa mig en rudet bluse og hvide
bukser; da dette var gjort, sagde jeg, at jeg øn
skede at hvile mig lidt, og de lod mig ligge og
sove paa den kiste, hvor jeg havde taget plads.
Jeg lod, som jeg sov, skjønt jeg kunde ikke
faa det til, og jeg hørte af deres samtale, at jeg
ved min opførsel havde vundet ikke alene mand
skabets, men ogsaa kapteinens velvilje.
Jeg antog, at jeg havde reddet mit liv, idet
mindste foreløbig; men hvad sikkerhed kunde jeg
have i sligt selskab?
Om en time eller to følte jeg mig ganske
rask igjen, og jeg holdt det for forstandigst at gaa
op paa dækket. Saa gjorde jeg, gik lige agterud
til negerkapteinen og stillede mig foran ham.
»Nu, gut«, sagde han, »hvorfor kommer du
til mig?«
»De skjænkede mig mig livet; De er min for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene90/0195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free