Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
Jeg gik ind i kahytten og bankede paa døren
til sovelugaren.
»Kom ind«, sagde kapteinen.
Jeg gik ind og stod ansigt til ansigt med ham.
»Hvad for noget?« sagde han og saa alvorlig
paa mig, — »det maa da vel være — det er dig,
ikke sandt?«
»Jo, sir«, svarte jeg, »det er mig. Jeg har
farvet mig for at være Dem til behag; jeg haaber
da, at det tiltaler Dem«.
»Det gjør saa, gut; jeg kan se paa dig nu og
glemme, at du er hvid. Jeg kan det. Ja, jeg
føler, jeg kan holde af dig- nu — du har jo skildt
dig ved din værste feil i mine øine, og det er jeg
ikke bedrøvet over. Jeg er bare glad for, at
jeg ikke —«
» Sendte mig til hajerne«, tilføiede jeg.
» Ganske rigtig; snak ikke mere om det«.
Jeg førte øieblikkelig samtalen ind paa noget
andet, idet jeg spurgte ham, hvad han havde at
befale, og jeg hjalp ham med paaklædningen. Efter
den tid var han meget venlig mod mig og talte
jevnlig med mig. Jeg udførte min pligt som hans
tjener i over fjorten dage, og i den tid blev vi
meget gode busser, ja (jeg kan ligesaa godt til
staa det), jeg blev meget glad i min nye herre og
tænkte mindre paa mit skib og mine kammerater.
Jeg vidste, at vi holdt paa at seile ind mod en
havn; men hvilken, det havde jeg ingen rede paa.
Jeg snakkede ofte med Jose og den sorte
amerikaner, og af dem fik jeg en hel del oplys
ninger; men jeg kunde ikke faa synderlig greie
paa kapteinens historie. Paa det punkt vægrede
de sig for at være meddelsomme. Leilighedsvis
kunde der undslippe dem en hentydning; men de
greb sig straks i det og holdt op at snakke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
