- Project Runeberg -  Percival Keene /
206

(1890) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Thor Torgersen Blakstad - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

206
men fuldstændig , indestængt, og landskabet paa
begge sider var saa høit, at skibets master ikke
kunde sees fra havet. Paa den side af bugten,
som vendte mod indlandet, var der en dyb, trang
kløft mellem bjerge, som næsten var lodrette. Og
denne bjergkløft var kun tilgjængelig fra fastlandet
ad en eneste smal sti, som sørøverne kjendte, og
som de sjelden gjorde brug af, undtagen naar en
speider blev sendt til Havanna for at faa rede paa,
hvilke skibe laa seilfærdige.
Paa den fremspringende odde, som afstængte
bugten fra havet, havde sørøverne stadig en mand
paa udkig for at melde det, hvis et eller andet
skib skulde være i farvandet, og Vincent selv til
bragte meget af sin tid deroppe, da der blæste en
frisk vind og luften der var kjøligere end nede i
den indeklemte bugt. Jeg var af samme grund
meget glad i at være paa udkigshøien, og sædvan
lig fulgte jeg med kapteinen, naar han gik did.
Han viste sig rigtignok ogsaa særdeles elskværdig
mod mig nu, og jeg syntes bedre om ham, end
jeg nogensinde havde tænkt mig mulig. Han blev
ikke træt af at fortælle mig om den behandling,
som han og de andre sorte stakler fik i Amerika,
og det kunde ikke undgaaes, at mit blod kom paa
kog, og den overbevisning trængte sig ind paa mig,
at jeg sandsynligvis vilde været ligesaa stærkt be
sat af hævntanken, hvis jeg havde nydt samme be
handling. Det er verden og den livslod, den
skjænker os, som væsentlig gjør os til, hvad vi er.
En dag fortalte kapteinen mig, at han samme
aften maatte reise til Havanna for at skaffe sig
underretning, da speideren, som han havde sendt,
var vendt tilbage med uforrettet sag, og at han
kom til at blive borte tre-fire dage.
Skjønt jeg ikke egentlig var misfornøiet med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene90/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free