Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
Vi steg nedad høien i al stilhed, og om et
kvarters tid var vi ved teltene. Vincent var al
vorlig bidt og opreven; saasnart han havde pleiet
sine såar, lagde han sig ned paa sin matte, og det
samme gjorde jeg.
Der gik nogle dage hen, førend Vincent korn
sig efter den haarde medfart, han havde faaet af
hundene, og han syntes ikke tilbøielig til at vove
sig ud paa den galei mere. Skjønt han ikke sagde
stort, kunde jeg mærke paa ham, at han rugede
over hævn i fremtiden, og han opholdt sig nu
næsten hele dagen paa udkigshøien med sin
kikkert.
En morgen fik vi en skonnert i sigte, som
styrede fra Havanna mod sydost enten til øerne
eller det spansk -amerikanske fastland. Stella
havde mange dage ligget færdig til øieblikkelig at
seile, og da vi havde holdt øie med skonnerten
til henimod solnedgang, gav Vincent ordre til, at
alle mand skulde være paa dæk og anker lettes.
Netop som mørket faldt paa, halede vi ud af bugten
og satte alle seil til.
I dagbrækningen var skonnerten kun nogle
faa mil forud for os, og da den ikke var nogen
hurtigseiler, var vi paa siden af den inden en
god time. Det viste sig, at den var bestemt -for
øen Curacao og tilhørte en gammel hollandsk herre,
som var ombord tilligemed sin datter, en liden
pige paa omkring syv aar. Mandskabet bestod
hovedsagelig af negere, skibsrederens slaver; med
undtagelse af den gamle herre og hans datter var
skipper og styrmand de eneste hvide mennesker
ombord.
Som sædvanlig blev mandskabet bragt ombord
af sørøverne, der meldte til kapteinen, at skibet
seilede med ballast og var uden værdi. Da Stellas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
