- Project Runeberg -  Percival Keene /
214

(1890) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Thor Torgersen Blakstad - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

214
»Cato«, svarte kaptein Vincent heftig, »det
er heldigt, det er dig, som har vovet at’ snappe
byttet ud af rovdyrets klør. Havde det været en
anden, skulde denne pistol have sendt en kugle
hvinende gjennem hans hjerne; som det nu er, gaa
nedenunder øieblikkelig«.
»Jeg er ikke ræd for deres pistol, kaptein
Vincent, og heller ikke gaar jeg nedenunder; denne
samme pistol i min haand. reddede Dem fra blod
hundenes klør. Jeg siger Dem derfor, at De maa
ikke ødelægge dette uskyldige barn — saasandt
De holder af mig, De maa ikke ; for hvis De gjør
det, vil jeg komme til at hade, afsky og foragte
Dem for bestandig. Jeg beder Dem indstændig,
— jeg bønfalder Dem om at lade disse være i
fred; det er ikke slige væsener, De skal lade deres
hævn gaa ud over, og hvis De gjør det af med
dem, saa siger jeg Dem lige ud: De er en
usling».
»Hvad for nogetU brølte tigeren, »en usling !«
og ikke længere istand til at styre sig selv sigtede
han med pistolen paa mig og trykkede af. Det
klikkede; Vincent saa meget forvirret ud — han
kastede pistolen paa dækket, lagde armene overkors
og vendte ansigtet bort.
Der blev døds stilhed. Negermandskabet saa
først paa mig og dernæst paa kapteinen, som om.
det ventede paa ordre og var usikker paa udfaldet.
Den hollandske herre syntes at være saa rent væk
af bare overraskelse, at han næsten glemte sin.
truende skjæbne, medens den lille pige klynged©
sig til ham og stirrede paa mig med sine dybe,
blaa øine. Det var, hvad man paa theatret vilda
kalde et tableau.
Jeg lod ikke det beleilige øieblik gaa übe
nyttet hen. Jeg traadte frem, stillede mig forar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene90/0220.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free