- Project Runeberg -  Percival Keene /
235

(1890) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Thor Torgersen Blakstad - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

235
det altsammen — to gange er De meldt død i
hovedkvarteret, og to gange kommen igjen lys
levende. Hør her, master Keene, jeg har meget
gode nyheder at fortælle Dem ; De véd ikke, hvor
høit De staar hos kapteinen og officererne. Naar
en unggut har fart og fremfærd i sig, skjønner
De, ja ligedan med en mand forresten, sniger der
sig altid ind misundelse mod ham, og denne gjør
folk blinde for hans virkelige fortjenester ; men
naar han ansees for død og henfaren og ikke
længere staar andre iveien, da kommer sandheden
altid frem, og jeg kan forsikre Dem, at ikke blot
officererne, men kapteinen selv sørgede bitterlig
over tabet af Dem. Jeg saa mere end én gang,
at kapteinens øine var lige paa graaden, naar han
talte om Dem, og næstkommanderende forsømte
aldrig at fortælle de andre kadetter, at han ikke
længere havde en eneste, som var værd saltet til
grøden, siden De var væk. Og nu, da De er
kommen tilbage og har skaffet Dem saa stor ros
for, hvad der har tildraget sig, nu tror jeg saa
sandelig, at kapteinen er stolt af Dem. Jeg kom
til at høre en liden samtale mellem kapteinen og
næstkommanderende den dagen, de kom ombord,
efterat De havde været inde i kahytten og fortalt
deres oplevelser, og jeg vil bare sige saa meget
som, at vinsten er paa deres haand, hvis De bare
spiller deres kort fint; men lad aldrig kaptein
Delmar faa det mindste nys om, at De kjender til,
hvilke krav De har paa ham«.
»Nei det skal jeg rigtignok ikke«, svarte jeg,
»saasom det kunde gjøre et afbræk i hans følelser
for mig«.
»Ja netop; jeg har tidt tænkt paa Dem, og
da jeg nu liker Dem saa særdeles godt, passer jeg
omhyggelig paa for deres skyld at lytte mig til,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene90/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free