Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257
som tilhørte den eskadre, der i løbet af de sidste
dage saaledes havde ydmyget os ved sin tapperhed
og sit held. Lad Dem overtale af min lille pige,
hvis liv de frelste, dersom jeg intet formaar hos
Dem«.
Imidlertid havde den lille pige ladet sig glide
ned fra mine skuldre ; hun laa paa gulvet, om
favnede mine knæ og hulkede fremdeles. Jeg
følte mig overbevist om, at det var sandt, hvad
den gamle herre havde sagt, og at han ikke havde
kjendt mig igjen. Jeg havde rent glemt, at jeg
var sortmalet, dengang jeg traf dem ombord paa
Stella.
Jeg rakte derfor den gamle herre min haand,
lettede op den lille pige og vi gik alle tre sammen
did, hvor jeg fandt den gamle herre ved min første
indtræden.
»Hvis De vidste, hvor det fryder mig at se
Dem og at kunne udtrykke min taknemmelighed
til Dem«, sagde Mynheer Vanderwelt, »og ligesaa
Minnie, stakkar. Hvor ofte har vi ikke talt om
denne skrækkelige dag og undres paa, om vi nogen
sinde skulde faa se Dem igjen. Jeg forsikrer Dem
paa æresord, at jeg nu ikke længere beklager øens
indtagelse«.
Minnie stod hos mig, medens faderen talte ;
hendes store, blaa øine straalede gjennem taarerne,
som perlede frem i dem, og da jeg vendte mig
mod hende, mødtes vore øine, og hun smilte. Jeg
trak hende hen til mig. Hun syntes kun at trænge
nogen opmuntring, for hun kyssede mig øieblikke
lig flere gange paa det kind, som var nærmest
hende, og ret som det var, ytrede hun etpar ord
til sin far paa hollandsk, som jeg ikke kunde
forståa.
Marryat: Peicival Jfeene. 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
