- Project Runeberg -  Percival Keene /
293

(1890) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Thor Torgersen Blakstad - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

293
var stolt af mig — mine eventyr, mine farer, min
opførsel og den hæderlige omtale af mig i »Avisen«
var hende altsammen bekjendt, og hun havde tyde
ligvis fra mange kanter modtaget lykønskning i
anledning af min heldige løbebane. Min bedste
mor, som var bleven betydelig ældre af ndseende,
syntes at være blidere stemt mod mig, og jeg
havde forstand nok til at optage hendes tilnær
melse med tilsyneladende stor hjertelighed. Tante
og kapteinen frydede sig ved at .se mig, og jeg
fandt, at mine" to søskendebørn, hvis tilværelse jeg
havde faaet den skyldige underretning om, var
nogle nydelige rollinger. Jeg fandt ogsaa, at min
mor havde to butiksfolk, og at forretningen saa ud
til at drives i større maalestok og at gaa mere
glimrende end nogensinde.
De første to-tre dage maatte vi altsaa spendere
til fortællinger, meddelelser, forklaringer og be
undringer, hvad der sædvanlig er tilfældet efter et
langt fravær. Derefter slog vi os til ro i vort
gjensidige forhold som mor og søn, og hun tiltog
sig, eller rettere vilde have tiltaget sig, kommando
over mig; men det stemte ikke med mit ønske.
Jeg havde nemlig gjort op med mig selv, at uagtet
hun var en flink kone, saa maatte jeg for frem
tiden tåge roret i min haand, og jeg greb den
første leilighed til en lang samtale os imellem for
at lade hende forståa, hvad jeg nu havde i sinde.
Idet jeg nævnte kaptein Delmar, fortalte jeg
hende med én gang, at jeg vidste om, han var
min far, og at jeg havde hans egen skrivelse som
bevis paa det. Hun nægtede først ; men saa sagde
jeg hende, at det slet ikke nyttede hende at nægte,
at jeg var i besiddelse af det brev, han havde
skrevet til hende efter min formodede død, og at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene90/0299.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free