- Project Runeberg -  Percival Keene /
329

(1890) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Thor Torgersen Blakstad - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

329
»ja rigtig et daarligt stykke arbeide; to kapteiner
paa flaaden modtager udfordringer, og begge sender
undskyldning paa grund af sygdom. Sligt er jo
vanærende for orlogstjenesten. Jeg vil selv kjæmpe
med soldaten«.
»Det nytter ikke noget«, svarte lægen; »det
vil ikke hjælpe kapteinen, at han har sendt én af
sine officerer i sit sted. Hovmester, gjør istand
en seng til mig her i dette værelse; jeg kommer
ikke til at gaa fra huset mat«.
»Det er til ingen nytte, at jeg blir her«,
ytrede masteren, »og heller ikke De, Keene; lad
os gaa ombord, og vi skal være her igjen imorgen
tidlig. Fordømt skfdtaffære dette her — adjø«.
Masteren og jeg gik tilbage til baaden. Jeg
havde tænkt en god del over den vanære, som
iallefald for en vis tid vilde falde over orlogstjene
sten og kaptein Delmar ved denne ulykkelige om
stændighed, og førend jeg havde gåaet op skibs
siden, var min- beslutning fattet. Saasnart vi kom
ombord, bad jeg masteren om at faa tale med ham
i hans kahyt, og efterat vi derinde havde drøftet
spørgsmaalet, og jeg havde paapegt for ham den
skam, det vilde være, og arbeidet manden op til
en heftig sindsstemning, saa foreslog jeg ham, hvad
jeg ansaa for den heldigste fremgangsmaade. »Alle
siger jo, at jeg ligner kaptein Delmar paa et håar,
mr. Smith «, sagde jeg.
»Om De var hans egen søn, De kunde ikke
ligne ham mere«, svarte masteren.
»Godt, sir, jeg er nu ligesaa høi som han;
min haarfarve er vistnok lysere, men kapteinen
bærer paryk. Nu sir, eftersom duellen skal finde
sted om aftenen, saa er jeg aldeles sikker paa,
at hvis jeg iførte mig kapteinens uniform og paryk,
skulde aldrig nogen falde paa, at det ikke var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene90/0335.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free