- Project Runeberg -  Percival Keene /
347

(1890) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Thor Torgersen Blakstad - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

347
slags streiftogt, saa nærer jeg ingen tvivl om, at
De vil have tjent deres tid ud og fundet anledning
til at passere graden, førend vi træffer admiralen.
Under saadanne omstændigheder har jeg ingen
tvivl om, at deres forfremmelse vil blive stadfæstet,
saa De bare bør se til at blive rask snarest mulig.
Adjø!«
Kapteinen nikkede særdeles naadig til mig og
gik derpaa udeDfor faldskjærmen uden at give mig
tid til tak. Jeg var imidlertid sjæleglad, ikke saa
meget over forfremmelsen som over forandringen i
kapteinens optræden ligeovarfor mig, en saa paa
tagelig forandring, at den fyldte mig med det
lyseste fremtidshaab.
Som løitnant paa samme skib vildé"jeg komme
i nærmere berørelse med ham; han kunde nu tale
med mig og tåge hensyn til mig, uden at man
fandt det paafaldende ; ja, han kunde vise mig for
trolighed. Jeg besluttede at være meget forsigtig
i min opførsel, saa at jeg ikke foruroligede hans
stolthed ved den mindste nærgaaenhed, og haabede
med tiden at spille mine kort saa fint, at jeg op
naaede mit hjertens ønske; men jeg mærkede nok,
at jeg havde en lang strækning at tilbagelægge,
førend jeg naaede did, og at jeg maatte fare frem
med største varsomhed. Jeg indsaa, at jeg maatte
hæve mig baade i hans og i verdens øine til en
langt høiere stilling, end jeg for nærværende var
naaet til, førend jeg kunde vente, at kaptein Delmar
for alvor vilde erkjende mig som sin søn. Jeg
følte, at jeg maatte vade gjennem blod og udsætte
mit liv for tusener af bomber og granater paa
min løbebane, førend jeg kunde naa frem til det;
et straalende fremtidsskue svævede for mine øine,
og paa lang afstand følte jeg mig allerede i be
siddelse af min ærgjærrigheds maal, og med øinene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene90/0353.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free