Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374
hoverer over os, skjønt de er kjække karle, det
maa indrømmes. Alligevel er det bedst, at dette
holdes hemmeligt.
»Ja, ganske vist, sir«, svarte jeg.
»Se saa, der er den sorte fyren kommen for
at sige os, at maden er færdig; kom nu, ellers
blir de der, hvor den lille baad var — et godt
stykke agterud«.
KAPITEL XXIII.
Admiralen var meget venlig mod mig og
rystede min haand til afsked. Jeg gik ombord
igjen paa Manilla, sagde farvel til lægen, masteren
og de andre officerer og dernæst alle mine kahyts
kammerater, og en baad blev bemandet for at bringe
Bob Cross og mig ombord paa Ildfluen. Efterat
baaden havde sat fra og vi var et lidet stykke
borte, kastede roerne pludselig aarene i veiret.
»Hvad skal dette betyde, karle?« sagde jeg.
»Se der, sir«, sagde Bob Cross og pegte mod
fregatten.
Jeg vendte mig om og opdagede i riggen alle
mand, som gav mig tre hurraer paa baadsmandens
varsko; en æresbevisning, som jeg aldrig havde
drømt om, og som rørte mig til taarer. Jeg reiste
mig og tog hatten af; folkene i baaden svarte paa
hilsenen med hurraraab, slåp aarene ned i våndet
og roede til skonnerten. Jeg steg ombord, kom
manderte mandskabet agter og læste op min ud
nævnelse og dernæst Cross’s bestalling; derpaa
gik jeg ned i kahytten, for jeg ønskede at være
alene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
