Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388
»Det var meget heldigt, sir, at vi beslog vore
seil; for havde vi været under seil, da de kom
farende, saa havde de seet os; vi vilde da have
været til læ for dem, og udsigten for os havde
ikke været rar i et saa ulige parti. Nu holder vi
os paa luvartsiden og har valget — ja, det vil da
sige, hvis vi er ligesaa rappe som de, og det an
tager jeg, vi er, om ikke endda rappere«.
»Jeg vil slaas med dem paa sæt og vis, Bob,
det kan De stole paa«.
»Naturligvis vil De saa, mr. Keene, ellers
blir det en skuffelse for os allesammen. Mand
skabet har fuld tillid til Dem, skal jeg sige Dem«.
»Det har jeg deres fortræffelige mundlæ’r at
takke for, Bob, antager jeg«.
»Mine sandfærdige historier har De at takke
for det, mr. Keene. Skonnerten er ret agterud
for os nu, saa der gik luvarten i vasken for den
— gud ske lov!«
Vi blev, hvor vi var, indtil jeg ansaa de to
skibe for at være tilstrækkelig til læ, og da satte
vi seil til paa Ildfluen; jeg styrede først mod øst
for at komme ret i vinden overfor dem, lagde
derpaa roret op og forfulgte dem. Da vi havde
holdt vor kurs i deres kjølvand en times tid,
gryede det af dag, og skonnerten, som havde op
daget os, affyrede et skud som signal til sin
ledsager.
»Saa du fandt os endelig, hvad?« sagde Bob
Cross ; »vi holder i ethvert fald bedre udkig end
du, gamle krabat«.
Kort efterat skuddet var affyret, dreiede begge
skibe til vinden paa bagbords halse, og vi gjorde
ligesaa. Da vi var omtrent fire mil til luvart
for skonnerten, og fem eller halvsjette for briggen,
kunde vi nu tåge vore modstandere i øiesyn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
