- Project Runeberg -  Percival Keene /
435

(1890) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Thor Torgersen Blakstad - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

435
lord de Versely havde givet mig ihænde. Det var
fra den høie lord og meddelte, at jeg kunde ind
finde mig i marinekommandoen den næste dag, saa
som min udnævnelse til fregatkaptein var iinder
tegnet, og jeg var ansat paa en fregat paa to og
tredive kanoner, der skulde gaa af stabelen om to
tre maaneder. Dette her gaar bra, tænkte jeg,
altsaa tre og tyve aar gammel, orlogskaptein i hs.
majestæts tjeneste og fører kommandoen over en
fregat. Jeg har sandelig meget at være taknemme
lig for. Jeg følte, at jeg det havde, og var him
len taknemmelig for min gode lykke. Nu havde
jeg kun ét ønske endnu i verden, og det var
istedetfor kaptein Keene at være kaptein Delmar.
Læseren vil kanskje sige: »Hvad har vel et
navn at betyde?« Sandt nok; men dette var nu
engang min ærgjærrighed, mit sværmeri, og det er
denne brændende længsel efter noget, den glødende
iver for at opnaa samme, som forhøier værdien af en
gjenstand langt over dens sande værd. Politikeren,
som har holdt paa at manøvrere hele sit liv, føler
kanske ikke større glæde ved at gribe den greve
krone, som han har jaget efter, end gutungen føler,
naar han første gang er kommen i besiddelse af
et fuglerede, som han ugevis har vogtet paa.
Denne verden vilde da ogsaa være gyselig trist,
hvis vi ikke havde noget til at pirre og ægge os
til fremfærd, noget, som optager vore tanker og
giver os friskt mod, naar vore omgivelsers kjælt
ringagtighed og smaalighed og selvgodhed gjør os
mismodige. Hvor sørgeligt staar det ikke til med
menneskenaturen, naar vi gaar den efter i søm
mene — hvilke modsigelser, hvilke yderligheder;
hvormange virkelig kjække mænd har jeg ikke
truffet paa, som nedlod sig til hvilkensomhelst
usselhed for at opnaa høi beskyttelse, hofgunst

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene90/0441.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free