- Project Runeberg -  Percival Keene /
442

(1890) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Thor Torgersen Blakstad - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

442
ærbødighed allerede ved synet af hende. Da jeg
gik hen for at tåge den stol, som blev budt mig,
begyndte den anden person, som saa ud til at være
selskabsdame eller noget lignende, at skyve paa
fødderne for at reise sig; men saasnart frøken
Delmar havde sagt: »De er velkommen, kaptein
Keene«, fortsatte hun: »Bliv kun siddende, mit
barn, der er ingen grund til at fjerne sig«. Jeg
kunde neppe bare mig for at le af, at den gamle
dame kaldte en kvinde paa over seksti, eller kanske
endda høiere op i aarene, for et barn; men sagen
var den, at Phil]is i mange aar havde tjent hende
som kammerpige og var med tiden bleven ophøiet
til underdanig selskabsdame.
Hvad frøken Delmar angaar, saa var hun,
efter hvad jeg senere fik høre af hendes egen
mund, godt og vel syv og otti aar gammel, men
fremdeles ved fuldkommen god helbred og i fuld
besiddelse af alle sine aandsevner. Phillis var saa
ledes meget yngre, og da den gamle dame havde
havt hende i sin tjeneste, lige siden hun var to
og tyve, var det ikke saa underligt, at hun ved
blev at tiltale hende, som hun i saa lange tider
havde gjort, nemlig som en ungdom i forhold til
sig selv; ja, jeg nærer ingen tvivl om, at den
gamle dame, som hang ved de gamle forestillinger
og glemte det halve aarhundrede, som laa mellem,
betragtede hende som et rent barn. Den gamle
dame var meget snakkesalig og meget forekom
mende, og da vor samtale ganske naturlig dreiede
ind paa lord de Versely, om hvem jeg ytrede mig
med beundring og taknemmelighed, satte jeg mig
snart i kridthuset hos hende. Og som jeg senere
opdagede, var hendes nevø i virkeligheden hoved
gjenstanden for hendes kjærlighed. Hendes yngre
bror havde ikke taget sig noget af hende og blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene90/0448.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free