Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XLIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
512
giver sig for at være. Mine herrer«, fortsatte
kaptein Valgilt, idet han henvendte sig til dem,
som stod omkring generalen, »jeg kan forsikre
Eder, at det er sandt, og jeg skylder denne officer
den største taknemmelighed for hans elskværdighed
og menneskekjærlighed, dengang jeg var hans fange«.
»Nu kjender jeg Dem igjen, mr. Vangilt«,
ytrede jeg; »og jeg takker Dem for deres vidnes
byrd«.
»Der kan De høre, general, han kjender mit
navn; jeg maa kræve, at De skjænker denne
britiske officer livet«.
Derpaa talte de andre officerer til generalen,
som hørte paa alt, hvad de havde at sige, og der
efter svarte han med et haanligt grin: »Mine
herrer, kanhænde han er officer, men speider er
han alligevel«.
I samme øieblik kom en ordonnans tilhest,
steg af og leverte generalen en seddel. »Saa for
fandens skind og ben!« raabte han; »men først
skal vi tåge vor hævn i ethvert fald. Soldater,
tag disse to mænd og sæt dem hen i flokken hos
de andre«.
Vangilt tog os i forsvar og bad for os, men
til ingen nytte; i sit raseri skjældte han omsider
generalen ud for »en usling og gal mand«.
»Kaptein Vangilt, dette skal De en anden
gang faa svare for«, svarte generalen; »for øie
blikket vil vi sætte vor vilje gjennem«.
»Før dem bort«. — Da dækkede Vangilt sit
ansigt med sine hænder, og alle de andre officerer
viste tegn til stor afsky og væmmelse.
»Farvel, Vangilt«, sagde jeg paa fransk; »jeg
takker Dem for deres mellemkomst, uagtet De ikke
havde held med Dem hos denne skurk«.
»Før dem bort«, brølte generalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
