- Project Runeberg -  Percival Keene /
526

(1890) [MARC] Author: Frederick Marryat Translator: Thor Torgersen Blakstad - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XLVI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

526
holde bryllup. Der blev ingen vanskeligheder
gjort, og det blev fastsat, at jeg en uge fra den
dag skulde føre min Minnie til alteret. Jeg syntes,
at denne uge aldrig tog nogen ende, men, som
alle andre uger; svandt den ganske naturlig hen
tilslut, og vi blev forenede. Høitideligheden var
over, hele selskabet var gaaet sin vei, og vi var
igjen alene, og jeg holdt min allerkjæreste Minnie
i mine arme, — da kom mr. Vanderwelt ind til
mig med et brev fra England. Det var fra Warden,
og jeg skyndte mig at aabne det; Minnie delte min
utaalmodighed og læste over min skulder; indholdet
var som følger:
»Kjære kaptein Keene. — Det var overmaade
heldigt for Dem, at De havde gjemt paa dette
brev; men lad mig ikke forhaste mig. Efter mod
tagelsen af samme fra Cross, gik jeg øieblikkelig
til den gamle dame og forelagde hende brevet; og
jeg gjorde endog mere, jeg læste op for hende det
brev fra Dem, hvori De anfører deres grunde for
at bringe lord de Versely til at tro, at deres mor
var død. Den gamle dame, hvis fatteevne er be
tydelig sløvet, kunde vanskelig forståa mig. Hen
des nevøs haandskrift vakte imidlertid en smule
liv i hende, og hun sagde : »Jaja, — jeg ser det
— jeg maa tænke paa det. Jeg vil intet afgjøre;
jeg maa først høre, hvad obersten siger«. Dette
var nemlig, hvad jeg ikke ønskede, hun skulde
gjøre ; men hun var paastaaelig, og jeg var nødt
til at gaa fra hende. Der blev sendt bud efter
obersten; men jeg ved ’ikke,’ hvad udfaldet blev
eller rettere kunde være blevet, idet nemlig skjæb
nen kom deres ven høist uventet iveien.
Da jeg gik ud, blev jeg vår to herrer, som
kom kjørende i postvogn. Den ene af dem saa
meget syg og elendig ud, var neppe istand til at
gaa op trapperne. De spurgte efter oberst Delmar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:38:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keene90/0532.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free