Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
Kamilla i ensom Majestæt i en Hjørnesofa. Han
syntes han maatte si nogen venlige Ord til sin
Chefs Datter, og satte sig ved Siden av hende.
Hvad han sa har han aldrig kunnet oplyse
hverken sig selv eller andre om, da han absolut
intet husket. Han mindes blot at hun saa ganske
godt ut, og at hendes Buste slet ikke var saa
„konkav" som Paludan paastod, naar han kaldte
hende for „den flatbrystede Dyd" — tvertimot.
Hvad han derimot med Bestemthet erindrer
Dagen efter, var at han tilfældigvis kom til at
lægge sin Haand paa hendes i Sofaen hvor de
sat. Han tror ogsaa at han klemte den
truvær-dig, og er sikker paa at han vaaknet op av
Lyk-saligheten ved at hun hvisket følgende Ord i hans
Øre: „Ja, saa maa du snakke til Far imorgen."
Han hadde sprunget op som en Raket, da
dette „Ja" blaastes ind i hans Øregang.
Du store Verden, han hadde vel ikke fridd?
Det surret med „Jaer" i hans Hjerne, idet
han för ut, mens Kamilla med et stort Smil
skje-let efter ham.
Han stormet gjennem Forværelset, løp
gjen-nem den lange Gang og befandt sig, som han
trodde, i Sikkerhet i Billardværelset.
Der stod Kristine færdig til at gaa hjem.
„Jeg venter paa Far," sa hun blidt og
yndefuldt, idet hun sendte et varmt Smil mot ham.
Han braastanset. Jamen var hun deilig i den
røde Siikekapot om det vakre lille Ansigtet. De
blide, uskyldige Øine lyste mot ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
