Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
„Og Haabet begyndte at vandre sin lange
Pilgrimsgang. Hun prøvede forgjæves at faa sidde
paa Karlsvognen, men den var overfyldt, saa hun
maatte gaa og gaa. Fødderne blev saare og ømme
men heldigvis var der paa Melkeveiens Kanter nok
av Creme de lune, hvormed hun smurte sine Ben.
Det hjalp. Endelig kom hun træt og sliten silde
en Aften til den lille Bjørns Stjerne og bankede paa.
—• „Kjære er det Dem Haabet, som fremdeles
rusler omkring, jeg havde for lang Tid siden opgivet
at møde Dem. Værsaagod kom indenfor. Hvad
kan jeg staa til Tjeneste med? Et Glas Melk
maaske?“ — „Ikke noget Bryderi for min Skyld,"
sa Haabet. „Ikke at tale om," sa lille Bjørn, „jeg
henter den jo ret ud i Veien." Saa drak hun
Him-melmelk og kviknede i. „Nu kjære Veninde, hvad
er det saa du leder efter?" „Retfærdighedens
Gudinde", sa Haabet. „Aa det gamle Spektakkel
er aldrig hjemme. Hun løber rundt paa
Opbyg-gelser og Møder hele Dagen og gir Pokker i hele
Bestillingen. Nei, hende har vi da git op for lang
Tid siden, ikke sandt, Aldebaran ?“ raabte han over
til sin Sidemand.
Aldebaran bare nikkede og blinkede igjen.
Men Haabet gav sig ikke, hun traskede videre
og stod snart udenfor et stort Slot. Det saa mørkt
og forfaldent ud. I flere av de høie Vinduer var
Glasset slaaet istykker. Gamle Aviser var satistedet.
Over Indgangsportalen var et stort sprukkent
Relief i Marmor forestillende en Vegt og et Sverd.
Haabet ringede paa Entréklokken. En Gang —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
