Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
„Disse unge Pikerne har saa mange andre
Interesser og Fiksfakserier, at de er litet skikket
for alvorlige Forretninger. Men det var noget
andet jeg vilde snakke med Dem om, noget jeg
har gaat og tænkt paa i længere Tid."
Gulliksen rettet sig op og saa litt forundret
paa hende, mens han skulet til Siden som om
han ventet et Overfald.
„Hvad er det, da Frøken Amundsen?8
„Skulde vi ikke tænke paa at slaa os
sammen?"
„Gifte os, mener De?“ sahan og smilte ganske
litt.
„Aa det kan det vel ikke haste med," svarte
hun, idet hun rødmet og smilte hun ogsaa.
„Det er dumt av os at slite med hver vor
Forretning. Hvis vi slog dem sammen, vilde det
bli en mægtig Affære, som det stod Respekt av.
Det er jo Tidens Løsen nu at slutte sig sammen,
for Enighet gir Styrke den, Gulliksen. Aassaa
tænk hvor mye billigere det vilde bli at admini- •
strere en stor istedenfor to smaa Butikker? Og
Kapital vilde der jo tilføres Forretningen baade
fra Dem og mig, jeg kan jo skyte ind noksaa
meget — kanske mere end De aner, Gulliksen."
Hun holdt inde og saa skarpt paa ham for
at se hvad Indtryk det hadde gjort.
Gulliksen begyndte at spidse en Blyant. Det
blev en lang Pause. Frøken Amundsen syntes
aldrig at den Blyanten blev færdig. Endelig saa
han op.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
