Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
het. De snakket om Kaffepriserne og om
Konkurrenterne mens de av og til skottet bort til den
store Utgangsdøren om ikke snart Nr. 2. var færdig.
Men mens Handelsmændene diskuterte
Kaffepriserne sat Moder Jord under Torvtaket ute
paa Kirkegaarden og skrev Kvitteringer til
Himmelen for hver Remisse omtrent slik: „Deres
ærede av idag mottat" o. s. v.
Det drøiet lovlig længe med Nr. 2. Paa
Forespørsel fik de vite at det var en fattig gammel
Skomaker fra Vaalerengen. En av Gulliksens
Handelsforbindelser maatte tilslut titte ind i Kapellet
og se hvad der blev av Skomakeren.
Der stod en fire-fem Mænd og nogen Koner
ved den sorte Kisten, mens en pen Bondemand
holdt en Sølvkrans i Haanden og uttalte følgende
smukke Ord:
„Paa Sørlidalens Vegne har jeg den Ære at
lægge denne Krans paa Avdødes Baare, med Tak,
ja med dypfølt Tak fordi han, trods de mange
Aars Fravær, aldrig glemte sin Fødebygd. Med
Tak fra den Ungdom i Sørlidalen, der ved hans
store Gave kan ventes at naa frem til
Selvhjul-penhet. Saa hvil i Fred, du ædle Velgjører —
velsignet være dit Minde."
Skomakerens Efterlatte skjønte ikke et Ord
av hele Talen, de bare forundret sig saare over
hvordan han, der hadde været fattig som en Lus,
kunde faat Anledning til at skjænke Sørlidalens
Kommune en stor Slump Penger. Det var ikke
frit for andet end at de tænkte litt paa Lotteri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
