Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
var Tverved, men det gik det aassaa som saa mye
her i Verden. Ja slit den med Helsa da, Eugenie."
„Bravo! Skaal Mester!“ sa Kommandanten
og klinket med ham, og alle fulgte Eksemplet.
Bedstefar blev saa optat av Situationens Alvor
at han ikke satte sig ned før Oline kom og
dultet ham i Ryggen med Stekefatet og sa: „Nu faar
du sætte dig ned og spise da, Bedstefar!"
Bordet var pent og ordentlig syntes
Kommandanten. Et Glas med Blomster stod midt paa
den rene hvite Duk. Pletgaflerne var slitte og
Servietterne tynde, men hvad gjorde det naar
Hjertelaget var tilstede?
Og sandelig hadde ikke Kapteinen faat fat i en
Flaske god gammel Pontet Canet! Det blev en
veritabel Festmiddag.
Efterpaa sat Kapteinen med Kommandanten i
Sofaen. De røkte sineCigarer og fortalte gamle Historier.
Det var første Gang at Kapteinen syntes det
kunde gaa an at leve som Ménneske herhjemme
ogsaa.
Da Kommandanten om Aftenen gik hjemover,
tænkte han paa Eugenie, hvordan han skulde
hjælpe hende til at komme litt ut i Livet. Saa
fik han en Idé. Han vilde opsøke Frøken
Löven-hjelm. Mere end et Avslag kunde han da ikke
faa. Han vilde spørre hende bent ut om hun
ikke for gammelt Kjendskaps Skyld kunde ta sig
av Pikebarnet. Til Kapteinen vilde han ikke si
et Ord om sin Plan, for da kunde han risikere
at han satte sig paa Bakbenene. Stolt hadde jo Sten-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
