Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
„Vil De spørge mig om det, Kaptein?"
„Undskyld min Indiskretion, men det faldt mig
saa paa Tungen."
„Det gjør ingenting. Nu kan jeg svare paa
alt. Naar Kveldsolen begynder at skinne, faar
Landskapet et andet Utseende. Det som før var lyst
og straalende, fortoner sig anderledes, naar
Tusmørket sænker sig. Saadan gaar det ogsaa i
Menneskelivet. Det som vi før syntes var saa stort og
eftertragtelsesværdig, biir saa uendelig smaat."
„Selv Bevarelsen av de gamle Slegter?" sa han
og saa opmerksomt paa hende.
„Alt er underkastet Forvandlingens Lov."
„Det varen merkelig Uttalelse av Dem, Frøken!"
„Aa ja, det er jo rimelig at De synes det. Men
oprigtig talt, bør vi komme ind paa vort
personlige Forhold dengang — for længe siden?"
„Da avgjordes mit Livs Skjæbne, Frøken
Loven-hjelm."
„Ja mit ogsaa," sa hun.
Jeg blev et Offer for en dum Fordom."
„Nei, nei De skal ikke se det saadan, Kaptein
Stenborg. jeg betragtet det som en hellig
Mission, et Offer til mine Forfædre, som i de gamle
Slegter saa Samfundets og Kulturens Bærere.
Nu ser vi jo alt anderledes. Utviklingen gaar
en anden Vei, en Vei som Fædrene aldrig tænkte
sig. Det friske Opkomme fra Folkedypet er det
som skal gi Slegterne aandelig og fysisk Kraft til
at sprede Kulturens og Oplysningens friske
Tanker utover Verden."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
