Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
reise til Frankrike, da Madame Dueos led av
Hjemlængsel, og saa inviterte hun la petite
Eu-genie med.
„Nu kom det, nu kom det —- hm Brrr— hm
Brrr—,“ knurret Kommandanten.
Saa drog „la petite" ut i Verden, mens de
to gamle Venner stadig i Tankerne fulgte hende.
Hun hadde lovet regelmæssig at sende dem
Prospektkort fra de Steder hvor hun færdedes,
og de glædet sig som Barn ved at studere Karter
og finde frem hvor alle disse Byerne egentlig laa
henne.
Imidlertid rullet Tidens Vogn sin vante Rute
paa Uendelighetens Landevei. Den stanset litt ved
hver Station og meldte: et Aar er gaat! et Aar er
gaat! Saa humpet den videre.
Frøken Lövenhjelm skrev ofte til Kapteinen
og fortalte om „la petite" hvor god og flink
hun var. „Hun taler flytende fransk og er
næsten en Dame."
Kapteinen og Kommandanten bygget nu for
Alvor Luftkasteller. At Eugenie vilde bli gift med
en høiere fransk Officer eller kanske en svensk
Godseier laa jo indenfor Muligheternes Grænse.
Saa kom en Dag Brev til Kapteinen fra
Frøken Lövenhjelm, hvori hun efter en lang
Indledning meddelte hende at Eugenie, min kjære lille
Protegé, holder paa at flygte fra mig! „Que faire?“
skriver hun, „jeg tør ikke forstyrre hendes Skjæbne.
Hun bør følge sit Hjertes Stemme, den maa raade!
Jeg synes jeg hører Dem, kjære Ven, si: „Men For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
