- Project Runeberg -  Keraban Stivnakke. Rejse fra Konstantinopel til Skutari rundt om det sorte Hav /
25

(1884) [MARC] Author: Jules Verne
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Del - 3. Seigneur Keraban bliver overrasket ved at træffe sin Ven van Mitten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

25

brugtes paa Janitscharernes Tid: den brede, vide Turban,
de slagrende Benkloeder, Vesten uden Ærmer med store
Kunstner-, tilstaarne med smaa diauter og overtrukne med
Silke, et Shaivlsbcelte, der holdt hans forresten vel-
baarne, fyldige Mave, og endelig den braudgule Kastan,
der faldt majestætisk ned om ham i Folder-. Altsaa intet
Evrotneist i denne gammeldags Dragt, der stod i Mod-
sætning til de uymodeus Orieutalers Klwdning Det
var et Udfald imod Industriem en Profest til Fordel for
den lokale Farve, som synes at skulle forsvinde, en Ud-
fordring mod Saltan Mahmuds Fororduinger. Det er
unyttigt at tilfoje. at Seigneur Kerabans Tjener, Nizib«
en ung Fyr paa sem og tyve Aar, og faa mager, at
han bragte vor hollaudske Ven Brnno til Fortvivlelse,
ogsaa bar det gammeltyrtiste Kostume. Han gjorde
ikke sin Herre imod i noget og allermindst i dette. Tet
var en bengiven Tjener. men aldeles blottet for person-
lige Meninger. Han sagde altid Ja forud og gjentog
samvittighedsfuldt som et Etto den stornurgtige Hand-
lendes Slutningsftrtniuger Det var det sitreste Middel
til altid at være af samme Mening og til aldrig at
vaadrage sig nogen Overfusen, i hvilket Kapitel Seigneur
Keraban gjærne viste en overvældende Styrke.

De tom sammen til Top-Hane-Pladsen gjennem en
af de smalle Gader, som gaar ned til Forstaden Pera·
Af Vane talte Seigneur Keraban meget hojt, uden at
bryde sig om. hvor vidt han blev hørt af nogen eller ej.

— Nej, nej! sagde han. Allah bestytte os. J
Janitscharernes Tid havde enhver Ret til at handle,
som han vilde, naar Aftenen tvin. Nejl Aldrig skulde
jeg underordne mig disse nye Politiforordninger. Jeg
vil gaa paa Gaderne uden Lygte i min Haand, hvis det




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:39:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keraban/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free