Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Del - 12. Van Mitten fortæller en Tulipanhistorie, som maaske kan interessere Læseren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
Man begyndte at blive lige saa tavse inde iVognen,
som i Kabrioletten, deroppe sov man, og nede sad man
hensunken i Betragtninger-
Seignenr Keraban hengav sig med synligt Velvære
i Drømme om sin Stivsindethed og var fuldt optagen
as det »Puds«, som han mente at spille den ottotnanske
Regning
Van Mitten tcenkte over den nventede Rejse og
kunde ikke noksom spørge sig selv, hvorfor han, en
Bataviens Borger. skulde vanke saaledes om paa Vejene
ved det sorte Hans Kyst, naar han lige saa godt rolig
kunde sidde i Forstaden Pera ved Konstantinopel.
Ahmet havde taget sit Parti med Hensyn til denne
Rejse. Han var fast bestemt paa ikke at staane sin
Onkels Pung, hvor som helst en lille Forsinkelse eller
Hindring kunde undgaas ved Hjælp af Penge. Man
skulde ikke alene konnne ad den korteste Ves, men ogsaa
med det bedste Ben foran. Den unge Mand overtirnkte
alt dette, just som han ved Otndrejningen as det lille
Forbjeerg fik Dje paa Banqnier Selims Villa inderft i
Bugten· Hans Blik fæstede sig sogende paa den —
rimeligvis just sont Amasia saae over imod ham ——— og
det er sandsynligt, at deres Blikke har krydset hinanden
uden at have kunnet naa helt frem.
Derpaa vendte han sig til sin Onkel, bestemt paa
at berøre et as de mest kildne Punkter-, i det han be-
gyndte med at spørge, om han ogsaa nøiagtig havde
lagt hele Rejseplanen.
— Ja, Brodersøn, svarede Keraban. Vi skal hele
Tiden følge Vejen langs med Kysten uden nogen Sinde
at forlade den-
—- Og hvor kommer vi nu hen?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
