Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den sidste Hohenstaufer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den sidste Hohenstaufer. 117
paa Capitolium under Sang og Spil og Dands. Hans Fjender
bleve grebne af Forfærdelse; kun Paven bevarede sin Fatning og
spaaede: »Denne Drengs Storhed vil forsvinde som en Nog;
han gaaer til Apnlien som til Slagterbasnken«. Conradins Lykke
forøgedes imidlertid endnu ved en stor Søseier, som den pisanske
Flaade under Anforsel af Grev Frederik Laneia d. 11te August
vandt over den franske ved Messina. Syv Dage derefter, d. 18de
August, brød Conradin op fra Rom, og rykkede over Bjer-
gene ind i det apuliskeRige, hvor han kunde gjøre Regning paa
kraftig Bistand baade af de ghibellinske Adelsmasnd og af de hans
Slægt trofast hengivne Saraeener« Da Conradin var steget over
Bjergene, syntes hans herlige Feedrenerige at ligge aabent for
hans Fødder Men een ulykkelig Dag skulde snart gjøre Ende
paa Ynglingens stolte Drømme «3ed Skurkola og Taglia-
cozzo stødte Conradins og Carls Herre sammen, og her leveredes
det afgjørende Slag, der gjorde Ende paa Hohenstaufernes Magt,
d. 23de August 1268. Conradins Har var Carls overlegen, og
den Første ansaae allerede Slaget for vundet, da det ved Kors-
fareren Erard af Valerys List fik det modsatte Udfald. Denne
kloge og tappre Ridder, der i de samme Dage var vendt tilbage
fra det hellige Land, raadede før Slaget Carl at stille 800 ud-
valgte Riddere, anførte af ham og Kongen selv, i en Bjergkloft,
hvor de ikke kunde sees, og fra dem skulde Afgjørelsen komme.
Allerede var Kong Carls forste Har-afdeling, der bestod af Pro-
venealer, dreven paa Flugt af Spanierne og Lombarderne under
Prinds Henrik afCastiliens Anforsel, og den anden franske Skare
gik det ikke bedre i Kampen med Tydskerne under Conradin og
Frederik af Østerrig, efterat dens Anforer Marschal Henrik af
Cousance, som paa Grund af sin store Lighed med Carl
blev antaget for Kongen selv, var falden; og det var kun med
den største Møie, at Valery afholdt Kongen, der fra Bagholdet
var Vidne til sin Hirrs Nederlag, fra at bryde frem. Men da
de ghibellinske Riddere i Glæden over den vundne Seier opløfte
sig og overgave sig til Hvile efter den hede Sommerdags An-
strengelser- da fang Valerv til Kongen: »Nu er Øieblikket kom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
