Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den sidste Hohenstaufer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den sidste Hohenstaufer. 119
og vinde Gods og Guld end udsætte sin Borg for en Beleiring;
han overleverede Flygtningerne i deres Forfolgeres Hænder
Under Haan og Spot blev nu Keiser Frederiks Sønnesøn
som en Forbryder ført igjennem Eampanien til sit Riges Hoved-
stad. Thi det neapolitanske Rige var hans med Rette, men
Røvere respectere ikke Retten, hverken Carl af Anjou i det tret-
tende Aarhundrede eller hans værdige Sidestykke — kun med den
Forskjel, som et saa langt mellemliggende Tidsrum af sig selv
medfører — Preusserkongen Vilhelm i vore Dage. Men disse
Forbrydere i det Store, paa hvis Hoveder saa mange Uskyldiges
Forhandelse hviler, finde deres Dom i Historien; »die Weltge-
schichte ist das Weltgerichti« Kong Carl gav nu sin grusomme
Naturs onde Tilskyndelser frit Løb, og hvad han ikke før havde
raset mod de Personer og Stcrder, der vareHohenstauferne hen-
givne, det gjorde han nu. Af en saadan Fjende kunde den fangne
Fyrste derfor ikke vente nogen Skaansel. For Skinnets Skyld
fammenkaldte Carl dog en Forsamling af Dommere og Rets-
lærde fra Rigets forskjellige Provindser i Neapel, da han sikkert
haabede, at Enhver af dem vilde samstemme med den af ham
fremførte Anklage, at Conradin var en Forbryder mod Kirken,
en Oprører og Høiforra«der mod sin retnnrssige Herre og Konge
og derfor tilligemed sine Venner og Medfanger skyldig tilDoden.
Da Dommerne hørte Anklagen, tang de af Frygt for Kongen;
endelig traadte En af dem, Guido fra Suzara, frem og sagde
høit og med fast Røst: »Conradin er ikke kommen som en Rør-er
eller Oprorer, men i Tillid til sin gode Ret; han begik ingen
Forbrydelse, da han søgte at gjenvinde sit nedarvede Fædrenerige
i aaben Krig; han er ikke engang tagen tilfange iKampen, men
paa Flugten, og baade guddommelig og menneskelig Ret byder
at behandle Fanger skaansomt«. Alle Dommerne frikjendte der-
efter Conradin og hans Venner, blot med Undtagelse as den
trællesindede Robert afBari, og Kongen, der nu tilsidesatte alle
Former, fcrldede efter denne ene Stemme af egen Magtfuldkom-
menhed og uden engang at høre de Anklagede Dødsdom over
samtlige Fanger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
