- Project Runeberg -  Kina eller "Riget i Midten" /
142

(1923) [MARC] Author: Vilhelm Rasmussen - Tema: China
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

’mindre har Kineseren ændret sin ægte kinesiske Tænkemaade.
De kinesiske Noter til fremmede Magter er endnu Børn af
Kon-fucius. _ .j

Der er heller ikke endnu foregaaet store sociale Omvæltninger.
Ingen Arbejderorganisationer forstyrrer den kinesiske Overklasses
Liv, hvad der ikke kan undre, da Industri endnu kun er i det aller
første Frembrud. Arbejdslønnen er derfor ogsaa efter Revolutionen
fabelagtig lav som i Fortiden; og det er højst sandsynligt, at fremmed
Kapital, ikke mindst den japanske, en skønne Dag vil se sin Regning
ved at bygge Fabrikker i Kina og udnytte den billige men dygtige og
samvittighedsfulde kinesiske Arbejder. Det kan blive en farlig
Konkurrence til Europa-Amerika, rent fraset at det betyder et stort
Marked mindre.

I særlig Grad kan det ventes, at Japan vil forsøge at udnytte Kina
enten paa den ene eller den anden Maade. Japanske Statsmænd
lægger ikke Skjul paa, at Japan savner Kul og Jern for at kunne blive
en fuldt moderne industriel og militær Stormagt, og begge Dele
forekommer i rigt Maal i Kina. Desuden vilde det vaagnende kinesiske
Folk være et mægtigt Marked for japanske Produkter. Hvad Indien
har været og stadig er for England, kan Kina hurtig blive for
Japan.

Et Udtryk for disse Bestræbelser er de berømte Krav, som Japan i
Krigsaarene stillede Kina, medens de europæiske Stormagter var
optaget af at slide hverandre til døde, og Amerikas Fristater ogsaa
havde sine Kræfter bundne i Verdenskrigen.

I den første Note fordrede Japan, at ingen Del af den kinesiske Kyst
eller nogen 0 maatte afstaas eller bortforpagtes til nogen udenlandsk
Magt. Desuden krævede Japan Eneret til Mineanlæg i Øst-Mongoliet,
og at ingen Jernbaner maatte bygges uden Japans Samtykke.
Forpagtningen af Port Arthur og Overenskomsten angaaende
Antung-Muk-den-Kirin-Tschangtschun Banen skulde forlænges til 99 Aar. Japan
krævede endvidere, at de tyske Privilegier i Shantung skulde
overføres til Japan og forlangte Ret til sammen med Kina at øve Kontrol
med Jernværkerne i Søul, Jerngruberne i Tayeh og Kulgruberne i
Pin-siang. Kina maatte ikke give andre Nationer Minekoncessioner, som
kan volde disse Foretagender Fortræd.

Senere tilføjede den japanske Regering en hel Række nye Krav,
som paa det alvorligste krænker Kinas Suverænitet.

„1. Den kinesiske Regering forpligter sig til at ansætte japanske
Raadgivere i politiske, militære og finansielle Anliggender.

142

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:50:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kinamidt/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free