Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
Johanna. « « Ik-
Ja du har Ret. Da mærked hun tilsidst, ·
at hun den største Rigdom havde kastet !
i Vandet ud, og hun til Bækken gik,
og søgte der fra Morgen og til Aften,
saalænge som hun leved, sanked op
hvert vissent Lov, der ned ad Vandet flad,
og gjemte det, i Haab at det tilsidst .·
sig skulde vise som en sjelden Stat. ,· ".-3«
J saadant Afsind drev hun hen sit Liv, :
til hun en Morgen død ved Vækken fandtes.
Bjergmanden (reiser sig og siger :)
Farvel! Nu maae vi skilles ad.
Jorg en.
Farvel!
(Alle de Andre reise sig ligeledes.) . .
Ulrikka. -
Farvel! -
(Bjergmanden gaaer.) «
Hvor blev han af den gamle Bjergmand?
Johanna.
Det saae jo ud, som han gik ind i Bjerget.
Jørgen.
Vist ikke, nei! Han gik kun bagved Klippen.
— Men nu afsted, det bliver Aften snart.
Johanna.
Nei, vent et Øieblik! Der kommer Axel.
(Hun vinker til Axel og iler ud as Seenen·)
Sorgen. Ulrikka
Jørgen. « - (-
Da vi nu er alene, saa vil jeg dog igjen sMges
dig, Ulrikka! om vi dog ikke snart skal tænke alvokltg paa’
vort Bryllup. — .
ts ;«»-·."7
-:-— Ud
» oss
I – .
I
ss
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
