Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
Exemplarer af Gersemia florida, hvilke ere samlede paa den norske Nordhavsexpedition, og vi kunne derfor med fuld
Sikkerhed paavise, at Rathkes Art er aldeles forskjellig fra Marenzellers og kan ikke henføres til Slægten Gersemia. Denne Slægt
karakteriseres af Marenzeller saaledes: Zoanthodemet opret, grenet eller knollet, uden Smaaforgreninger. Polypkroppen
cylindrisk, vel udviklet; den bagerste Del af Kroppen betydelig lang, enten aldeles ikke eller kun for en Del retraktil. Sarcosomaet
af ringe Tykkelse. Ingen Spikier i Septa. Polypernes Kropsvæg, Tentakler og deres Pinnulæ rigelig forsynet med Spilder.
Det vil af nedenstaaende Beskrivelse erfares hvor forskjellig Rathkes Art er fra Marenzellers Gersemia florida, saa
til den Slægt kan den som nævnt ikke henregnes.
Zoanthodemets Basaldel er meget udvidet og som en tyk fast Membran fæstet enten til en Sten eller anden fast
Gjenstand. Fra Basaldelen reiser sig en meget tyk, kjødet, næsten rund Stamme, der efter Længden er furet af de tydelig
fremtrædende store Længdekanaler, Tab. II, fig. 14. a. Saavel Basaldelen som Stammen ere paa deres Yderflade i større og
mindre Udstrækning inkrusterede dels af Sand, dels af Skaller af Foraminiferer (Biloculiner). Fra Stammen udgaa mange runde,
svagt furede Grene, Tab. II, fig. 14, b, der dele sig i mange Smaagrene, fig. 14, c, der igjen dele sig i endnu mindre Grene (Stilke),
der hver bære i Regelen fra 6—9 Polyper, fig. 14, d, som ere ved deres bagerste Kropsdel sammenvoxede ved et tyndt
Coenenchym, Tab. II, fig. 15, a.
Polyperne ere ikke retraktile, krukkeformede, og deres bagerste Kropsdel er temmelig kort, og smalner stærkt af
mod Stilkene (de mindste Grene), hvorfra den udgaar, og hvorved Polypen faar et stilket Udseende, Tab. II, fig. 15. Kroppens
ydre Flade har 8 stærke Længderibber, der dannes af flere Rækker paa hinanden liggende lange, takkede Spikier, der
fortsættes over paa Tentaklernes aborale Flade, Tab. II, fig. 15, b. Imellem de nævnte Ribber sees ligeledes Spikier, saa at naar
Polypen er noget sammentrukken (som Tilfældet er paa Spiritusexemplarer), ser det ud, som om Kroppen var omgiven af et
sammenhængende Kalkpantser, hvilket dog ikke er Tilfældet. Tentaklerne ere korte, pyramideformigt tilspidsede med tykke
Pinnuler, hvilke sidste ere uden Kalk.
Af den anatomisk-histologiske Undersøgelse fremgaar, at hele Zoanthodemets Coenenchym dannes af et ydre, temmelig
tykt Lag Epithel, bestaaende af polyædriske Celler med en temmelig stor Kjerne og fattig paa Protoplasmaindhold;
Cellemembranen er overordentlig tynd og klar, saa det har sine Vanskeligheder at se dens Grændser, især da Cellerne ligge lagvis
paa hverandre, imedens Kjernerne ere meget tydelige. Indenfor dette Epithel er et bredt hyalint Bindevævslag, der gjør
Prolongationer ind imellem de store Kanaler, som det hjælper til at danne. I dette Bindevævslag, ikke i dets Prolongationer, findes,
foruden de i den forrige Art beskrevne Bindevævslegemer, Spikier af forskjellig Form og Størrelse indleirede. I Stammen
ligge Spiklerne ikke alene tæt til hverandre, men tildels pakkede paa hverandre, Tab. II fig 16, og her have de væsentligen
Grundformen af 8 straalede Kalklegemer; men da Axen ofte er forlænget og takket paa Enderne fremkomme baade 12 og 14
straalede Spikier, Tab. II, fig. 17, a, b;1) kun enkeltvis tilspidses Enderne saaledes, at de blive spindelformede, Tab. II, fig. 17, c.
Paa de Grene, der udgaa fra Stammen, ligge Spiklerne ikke kompakte men meget længere fra hverandre, Tab. II, fig. 18,
have samme Form, kun noget stærkere vortet, fig. 19, ligesom der hist og her saaes et 6 straalet Kalklegeme, og paa
Smaa-grenene forsvandt Spiklerne saagodtsom ganske, — kun enkeltliggende yderst faa, meget smaa dels ovale, dels mere
uregelmæssige, glatte Kalklegemer saaes der, Tab. II, fig. 20. Dette var saameget mere paafaldende, som strax Polypen traadte
frem, var dennes ydre Flade rig paa Kalkspikler.
Polyperne have paa deres ydre Flade en lignende Epithelbeklædning som Stammen, Grenene og Smaagrenene.
Indenfor Epithelet er et temmelig bredt, hyalint Bindevævslag, hvori findes lange, krumme, spindelformige, stærkt takkede
Spikier, der ere fra 0,218—0,300 mm. lange og fra 0,028—0,041 mm. brede, Tab. II, fig. 21, a, b, c, d; til den indre Flade af dette
Bindevævslag slutter sig Muskellaget, der bestaar af Længde og Tvermuskler. Fra Polypkroppens indre Væg udgaa de
sædvanlige 8 Skillevægge for at fæste sig paa Svælgets ydre Flade. Disse Septa, der egentlig ere Forlængelser af Kroppens
Bindevæv, ere forsynede paa den ene Flade med longitudinelle, og paa den anden med transverselle Muskler, beklædte med et
Epithel, bestaaende af runde Celler fuldkommen ligt dem, der tidligere ere omtalte under Beskrivelsen af Duva rosea; de
nævnte Muskler udbrede sig paa Svælget. I Septa findes ikke Kalk.
Svælget er foldet, udvendigt beklædt med det nysnævnte Epithel (Entoderm); indenfor dette et hyalint Bindevæv,
hvori saaes øverst op imod Mundskiven enkelte smaa, lidt langstrakte, smale, yderst spredte Spikier (muligens tilhørte disse
Mundskiven). Til dette Bindevævs indre Flade støder et Muskellag, bestaaende af stærke Længdefibre, men mindre udviklede
Tverfibre, der ere beklædte med et Epithel, der nederst i Svælget bestaar af lange Cylinderceller. Fra Svælgets nederste fri
Rand udgaa de 8 Gastralfilamenter, hvoraf de to længste ere fæstede ved løst Bindevæv til Randen af Septula og følge, for
enkelte Polypers Vedkommende, disse gjennem de store Kanaler lige til Bunden af Stammen. Strax nedenfor Svælget i
Mavehulheden (perigastriske Hulhed) saaes paa to Septula mere eller mindre udviklede Æg; men denne Ægdannelse strakte sig
ikke nedenfor den nævnte Hulhed, Tab. II, fig. 13; i Kanalerne fandtes nemlig ikke Æg.
I Hovedkanalerne saaes 8 Septula, der ragede et Stykke ind i Kanalernes Lumen. Disse Septula, der ere
Fortsættelser af de 8 Septa, der danne de 8 Kamre i den øverste Mavehulhed, og hvoraf, som tidligere omtalt, de 2 altid vare
fulgte af 2 Gastralfilamenter, har en Midtlamel, bestaaende af hyalint Bindevæv, og paa hvis begge Sider iagttages et Muskellag
1) Kölliker. Icones Histologicæ 1ste Abth., pag. 122, Tab. XVIII, flg. 30—39. 1864.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
