Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Smaapiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
bare til Elna, og i dette øieblik er Sif atter over-
bevist om at Elna er hendes eneste virkelige og
ordentlige veninde til evig tid —.
Men her er guldstjerner — inde i løvkrattet staar
smaa ranke guleærønne liljeblomster og svæver paa
fine stilker, som har boret sig tversigjennem det
askebleke, visne løv fra ifjor. Smaapikerne slipper
hinanden og styrter sig indimellem buskene; de
gaar paa knærne og plukker grisk. Og der i en
ytterkant av krattet finder Sif de første hvitveis.
Neimen her er en tue med violer — tre—fire—
seks — syv! Og ovenfor krattet, hvor granskogen
begynder, i heldingen av bakken, skinner blaa-
veisen himmelsk deilig og blaa.
De krabber og plukker. Det er vellyst at bore
fingrene ned i den lune, løse muld. Vaarlugten
beruser dem, deres hjerter blir ømme over de sol-
varme, dunede stilker. De vet ikke mere om tiden
som gaar — de sanser at der gaar en mand utpaa
jordet ved skogbrynet og pløier, at der ligger
gjødseldynger og lyser fløilsbrunt ute i den graa
aker, at der er lerker som triller over dem, men
de tænker bare paa at plukke og plukke: de skal
ha en masse, masse, masse blaaveis med sig hjem.
Først da de sitter ved et litet træbord under
granerne utenfor en liten rødmalt stue, opdager
smaapikerne at det har skyet over. Himmelen er
perlegraa, solen er bak skyerne, og lyset er ikke
gyldent mere, men sølvagtig sløret.
De føler forandringen, men de tænker ikke over
det. De er i overstadig humør: de har det deilig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
