Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thjodolf - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
indi hende og hun maatte smile. Hun hørte lat-
teren pible frem i sin egen stemme — hun hørte
sig selv le — ja hun som ikke kunde mindes den
tid hun sidst lo, hun maatte le av Julius, saa hun
hadde rent vondt i maven mange ganger. En søn-
dag eftermiddag seilet hun med ham — de skulde
været nogen flere, men de andre kom ikke. Det
blaaste noksaa friskt, da de kom utpaa — hun
hadde været ræd og, men endda hadde hun visst
at saa gjilt hadde hun aldrig hat det i hele sit
liv som paa den turen. Hun stod med Julius om
nætterne nede paa Ringplanen — det var skumt
under de store lindetrær, og fjorden laa hvitlig lys
i sommernatten; det lugtet saa godt av løv og støv
og av fjæren. Naar hun kom ind paa kammerset
sit i bryggerhuset hvor hun laa, og hun saa, hvad
klokken var, blev hun rent forfærdet — men hun
var ikke god til at komme sig ifra ham.
Og saa kom den natten da han blev med hende
ind paa rummet. Og hun husket, hvor hun hadde
bedt for sig, mens han klemte hende indtil sig og
bølet hende bakover og kysset — hun hadde tigget
og bedt at han skulde slippe hende og gaa. Til
han et øieblik løsnet taket om hende litegranne;
da var det som hjertet hendes sank tungt ned i
hende og hun blev kold av angst for at han skulde
gaa, og hun turde ikke gjøre den aller mindste
motstand mot ham længer —.
Om morgenen — hun gik der med bøiet hode,
saa dødsens ræd; hun syntes alle mennesker maatte
kunne se paa hende hvad som var hændt. Hun
3 — Sigrid Undset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
