Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thjodolf - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sidste. Og en nat vaagnet hun ved at gutten be-
gyndte at kike efter et langt hosteanfald.
Ute var det de første milde maidage — plænen
| nede i haven tok til at bli grøn. Rabarbraplan-
terne stak sine lakrøde tykke skudd op av mulden,
pionerne skjøt brune krusede blade mellem fjor-
aarets graavisne pinder av bladstilker; i rabatten
under stuevinduerne stod pinseliljernes skudd tæt
tæt som smaa grønne knivsodder. Helene saa
det fra vinduet, og hendes taarer dryppet for Thjo-
dolf som laa saa blek og elendig — nu han skulde
været ute i godveiret.
Han var rigtig daarlig, stakkar, hostet og kiket,
saa han rent holdt paa at miste pusten, og han
kunde ikke beholde maten. Hun hadde flyttet
ind paa storstuen med ham, efter doktorens raad.
Hun var over ham nat og dag, holdt ham for
panden og støttet ham under togterne, matet ham
med eggemelk og kjøtsuppe i smaa portioner, for
om det kanske kunde bli i ham.
Den femtende mai om kvelden fik han voldsom
feber. Helene telefonerte fra fru Hansen efter
doktoren, og han kom og sa der var støtt lunge-
betændelge til.
,Tror De han greier det?* spurte Helene med
livrædde øine op i den unge læges ansigt.
,Man faar jo haabe i det længste,* sa doktoren
sagte, men Helene saa hans uttryk, og hun hørte
hans stemme, og hun syntes hun maatte gjøre
noget vildt —
En nat og en dag og en nat og en dag til
KE PR
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
