Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gunvald og Emma - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
hospitalet, og tidsnok, tidsnok kom de nætterne
da han ikke hadde noget at vaake for —.
Men Klara blev sykere og sykere, og smerterne
blev forfærdelige. Hun orket ikke længer drikke
kaffe eller tigge om de forbudne slags mat som
hun før hadde ført i sig med slikt velbehag endda
hun visste hun fik vondt av det bakefter. Og naar
folk kom indom hende, saa orket hun ikke høre
paa dem eller svare; hun bare bad dem gaa, for
hun var saa forpint. Hun taalte ikke ha børnene
sine inde: Guldborg var oppe hos Laura bestan-
dig nu; Nelly, som var paa fjerde aaret, tok snart
den ene og snart den anden av gaardens folk ind
til sig, naar hun gik og graat nede i porten fordi
hun frøs — det var like under jul nu og koldt.
Og Mathilde og Helga laa paa gaten hele dagen.
Ja, saa vilde Klara selv paa sykehus. Nu var
hun like utaalmodig efter at bli lagt ind som hun
før hadde været bestemt paa at dit vilde hun da
ikke. Og tre dage før juleaften kom vognen og
hentet hende.
En lørdagskveld uti mars kom en smaajente med
bud: de hadde ringt op fra hospitalet til frøken
Evensen i melkebutikken, at fru Ruud var saa
daarlig, Ruud maatte komme ned straks.
Laura tok børnene op til sig for natten.
Siden mindedes Gunvald altid, naar det tok til
at vaares, den natten som en drøm. Det kunde
være noget i lyset eller i luften — bedst som han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
