Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mester Frans Villon. 53
slig som det blot kunde føres i hine svundne
Tider, da Lygten udenfor Raadstueporten
var den eneste i hele Paris. Gøn drev han
med alt og alle, ikke mindst med de
højlærde Professorer og velærværdige Biskoper.
Derfor tog ogsaa hine Højlærde sig af
Forulemperen paa en mindre delikat Maade
efter vor Tids Begreber, idet de lod ham
sidde i Jærn og pines med Koldtvandstortur
en hel Sommer igennem. Villon finder denne
Tilrettevisning haard og klager til Vorherre
over sine strænge Dommere. De faar ingen
Hædersplads i hans Testamente, og det er
blot hans kristenkærlige Forsonlighed eller
Bevidstheden om egne Brøst, der forbyder
ham at følge Dantes Exempel og anbefale
dem til en varmere Plads i en bedre Verden.
Villon er idetheletaget en religiøs Person.
Han kan for en to tre Vers ad Gangen
hengive sig til fromme Betragtninger over
Almagtens vise Styrelse og folde Hænderne i
Alvor og Oprigtighed. Men aldrig længer
end for et Par Vers ad Gangen. Da slaar
han raskt om i et andet Tempo og sætter
noget mere plasérligt paa Tapetet, i det han
lige frem undskylder sig med, at de højere
Ting keder Godtfolk umanérligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
