Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 Blaise Pascal.
Lidenskab var Vished. Hans Forskergenius
havde i forbausende kort Tid ført ham til
Grænsen af det, Menneskeaanden kan
erkende. Hans logiske Sans havde en
Tidlang glædet sig indenfor disse Grænser og
beundret de Vidder, som de indesluttede.
Indtil han, ledet af Montaigne, siger til sig
selv: Det er altsaa ikke mere, som kan
vides; det er altsaa blot dette. Udenfor
Omraadet af denne begrænsede Viden, der
er alt Gaade, alt Hemmelighed. Og selv
dette begrænsede, selv det er en Gaade og
en Hemmelighed. Selv det er tvetydigt,
uvist ... . Og Følgen var en inderlig
Ækkelhed for denne anmassende Smule Fornuft,
som vejer og vrager uden at erkende og
uden at forstaa, et bittert Velbehag ved
overalt, paa. alle Punkter at blotte dens
Vanmagt. Bittert, men dog et Velbehag, thi
netop i denne Gærning fejrede dog hans
Fornuft sin store Triumf. Og denne uendelige
Ironi fornam han . .
Men hermed er Pascals Mellemværende
med Montaigne ikke afgjort.
»Montaigne«, siger Sainte Beuve, »det
er intet filosofisk System, det er ikke engang
i første Række en Skeptiker eller Pyrroniker;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
