Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Blaise Pascal. 85
i isende Rædsel for ham, der staar i
Vognen, oprejst, lammet; et Øjeblik med Livet
og Døden i Balance over en smal Bjælke!
Da springer Sæletøjet; de bagerste Heste
holder igen, og Ulykken var afværget.
Siden den Tid er han altid besat af
Dødens Nærvær. Den ligger som en Mare
over ham i vaagne Nætter; puster ham sin
vaade Aande i Ansigtet; glaner paa ham
med Øjne, der suger Rædselen frem i
stivnende Frostflager over hans syge Krop. Og
den gøner hans Sanser ved højlys Dag.
Gang paa Gang og uden at ville det maa
han gennemleve det Forfærdelige, indtil
Afgrundsvisionerne skærer som Glimt af
Vanvid gennem hans ellers’ saa klare Bevidsthed.
— Er Omvendelsen hans Flugt fra disse
Fortvilelser, saa skaffede den ham dog intet
varigt Refugium. Saavel Dødens som
Tvilens Angester synes at have fulgt ham til
det sidste, og det tiltrods for den
haardnakkede Lidenskab i hans Hengivelse. Intet
var ham derfor modbydeligere end det sløve
Letsind, hvormed de fleste Mennesker
omgaaes Tanken paa Døden. »Denne
Ligegyldighed irriterer mig,« udbryder han heftig.
»Jeg kan ikke ynkes over den; den
for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
