Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Blaise Pascal. 93
sandt og dybt i det Gudssyn og .den
Verdensanskuelse, som denne Teologi
aabenbarer. Den ser det disharmoniske og
ulykkelige i Tilværelsens Princip, og den lader
en vilkaarlig Guddom, et uangribeligt Fatum
raade for Menneskenes Handlinger og
Tilskikkelser. Et eneste Skridt til, en eneste
Oprørskrusning gennem disse bundne Sjæle,
og de vilde give Gud Skylden for
Menneskenes :’Brøde ,.
Deres Gud sidder langt ude i Rummet,
vred og vældig, ensom. Verdner kredser
tyst og hastig, i Ringe, som hans Vilje har
fæstnet. Sole flammer, og Lyn knitrer om
hans Trone. Han ved alt, formaar alt; hans
Øjne er stikkende, altskuende, og han er
langsom til at gemme. Som en Despot
omgiver han sin ensomme Majestæt med
udvalgte Lovsyngere. De andre knuser han,
de andre — hans Skabninger. Dulgt er han
for dødeliges Tanker, og kold for døendes
Bønner.
Og Mennesket — en styrtet Seraf, en
forulykket Storhed. Ufri i sin Vilje, uren i
sin Attraa; hvileløs, fredløs. Evig drivende,
utilfreds, gennem evige Forandringer. Baaren
af Støvet, bunden af Støvet, halv og
ufuld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
